Brasil, Java, Colombia… Kært barn har mange navne, som i kaffens tilfælde siger en masse om, hvad det er for en kaffetype, der er i posen samt hvilket land kaffen kommer fra.
Brasil
Mild og rund arabicakaffe fra Brasilien og den mest almindelige kaffesort i Danmark som udgør ca. 40% af forbruget.
Colombia
Fyldig, kraftig og let syrlig kaffe af arabicatypen. Kaffen dyrkes under ideelle vækstbetingelser på Andesbjergenes skråninger.
Java
Arabicakaffe dyrket i Indonesien. Den vulkanske jordbund og de gunstige klimatiske forhold, giver Java-kaffen en skøn smag og fylde.
Afrika
Velsmagende kaffe fra Etiopien, Kenya, Tanzania og Burundi.
Mocca
Krydret og syrlig kaffe fra Yemen, opkaldt efter afskibningshavnen Mocca, som blev tilsandet for mange år siden.