År 0 til 900 – Hvor stammer kaffen fra?
Kaffetræet Coffea Arabica lever vildt i Etiopien i et bjergrigt område, der pudsigt nok hedder Kaffe.
Helt tilbage i forhistorisk tid har de indfødte sandsynligvis plukket de modne, saftige bær fra kaffeplanten og spist frugtkødet. Først senere fandt de på at udnytte bønnerne og deres aromatiske smag.
År 900 – Kaffe er vejen til himlen
Om opdagelsen af kaffen fortæller legenden, at en etiopisk gedehyrde må have undret sig så tilstrækkeligt over sine geders kvikke adfærd efter, at de havde spist nogle røde bær fra en plante, at han besluttede at bringe bærrene med hjem til nærmere undersøgelse på det lokale kloster.
Munkeklostrene fungerede dengang som små forskningsenklaver for natur og fysik, og her blev kaffebærrene udsat for diverse eksperimenter. Skulle de moses, tørres eller koges? Løsningen blev at overhælde dem med kogende vand og fremstille en ilter drik – den første kop kaffe havde set dagens lys!
For munkeklosteret i Etiopien kom opdagelsen af kaffens opkvikkende egenskaber til at spille en ikke så ringe rolle endda for klosterets gode omdømme. Den opkvikkende drik bidrog til munkenes strenge askese om at sove lidt og læse meget. Og sådan gik det til, at klosteret fik tilnavnet “Det vågne kloster”, og at kaffens udbredelse gik hånd i hånd med de religiøse budskaber.
Mecca’s kaffehus
De første rigtige beretninger om kaffe går tilbage til omkring år 1450. De fromme havde lært sig at drikke kaffe, som hjalp dem med at holde sig vågne under de natlige bønner. Araberne forbød udførsel af kaffe, men pilgrimmene smuglede bønner og planter ud af landet, for kaffe måtte de have med sig på deres pilgrimsfærd til den hellige by Mecca. I 1470 blev det første kaffehus i Mecca grundlagt, og en helt ny kultur udviklede sig. Over en kop skoldhed kaffe sad de fromme og diskuterede, udvekslede nyheder, spillede skak eller lod sig underholde af dansere og musikere.
Købmandens drøm
En anden legende beretter, at en arabisk købmand under en rejse i Etiopien en dag blev budt på en hed drik af nogle gedehyrder. Drikken opkvikkede købmanden og gjorde ham frisk og glad.
Om natten drømte han, at profeten Mohammed kom til ham og skældte ham ud. Han sagde, at han havde forbudt folket at nyde vin. Derfor overrakte han købmanden nogle planter og sagde, at han skulle tage hjem og plante dem i frugtbar jord og sørge for, at de formerede sig. Næste morgen, da købmanden vågnede, stod to planter foran ham. Først troede han, det var en afskedsgave fra hyrderne, men så kom han i tanke om drømmen og den hede driks gode virkning. Derfor tog han planterne med sig til Yemen i Mellemøsten, hvor han boede, og sådan blev kaffen kendt uden for Etiopien.
Tankernes mælk
Frem til begyndelsen af 1700-tallet var araberne ene om at dyrke kaffe. Da kaffeplanten først blev dyrket uden for Arabien, blev kaffe hurtigt en populær drik. Og i takt med at Sultan Selim Den Første erobrede både Egypten og store dele af Mellemøsten, blev den hede drik udbredt. Tyrkerne fik også fat i nogle kaffeplanter, men trods ihærdige forsøg lykkedes forsøget med at få planterne til at formere sig ikke. Kaffeplanten kunne ikke gro i det tyrkiske klima. Selvom tyrkerne således måtte importere kaffe, blev den meget populær. Kaffehuse åbnede mange steder i landet og blev det foretrukne mødested for mændene. Kaffehusene blev betegnet som “De dannedes skole”, og drikken omtaltes som “Skakspillernes og tankernes mælk”.