Dansk kaffekultur
Danskerne er glade for kaffe. Faktisk er vi så glade for kaffe, at Danmark ligger i top 5 af de mest kaffedrikkende nationer. Det totale kaffesalg nåede i 2023 et niveau på 20.229 tons og kaffen er en essentiel del af den danske kultur.
- Danskerne drikker i gennemsnit 4,2 kopper kaffe dagligt
- Mænd drikker mere kaffe end kvinder.
- Vi drikker mere kaffe med alderen. Unge under 25 år drikker gennemsnitligt 2,5 kopper kaffe om dagen, mens folk over 55 år drikker 5,1 kopper kaffe dagligt.
- Der er flere kaffedrikkere, som drikker mere end 5 daglige kopper, vest for Storebælt end øst for Storebælt.
- Danskerne er glade for deres morgenkaffe. 84% drikker kaffe om morgenen, mens 49% drikker kaffe om eftermiddagen.
- 75% af danskerne drikker kaffe hjemme og 74% drikker kaffe udenfor hjemmet. Når vi drikker kaffe udenfor hjemmet, er det typisk på arbejdspladsen.
- Interessen for økologisk og bæredygtig kaffe er stigende. Kvinder har større interesse i bæredygtig og økologisk kaffe end mænd.