Kaffe i tal

Danskerne elsker kaffe. Vi mødes til en kop kaffe, vi inviterer venner hjem til kaffe, og vi brygger den til os selv, når vi har brug for en pause. Kaffe er en uundværlig del af vores hverdag og udbuddet har aldrig været større. 

Der er få lande i verden, hvor man elsker duften af sortbrygget kaffe mere end i Danmark. Faktisk er Danmark i top 5 af de mest kaffedrikkende nationer i selskab med bl.a. Finland, Norge, Island og Sverige.

Den formalede kaffe er stadig den mest solgte og udgør næsten halvdelen af det samlede salg. Men der sker en større og større spredning i forhold til, hvilke varianter, der er populære. Kaffekapslerne er voldsomt populære og det samme er brugen af hele bønner, der både bruges i maskiner og til stempelkanden.

Mens der er flere danskere, der kræser om kaffen og gerne vil bruge ekstra god tid til den enkelte kop kaffe, har der samtidig været en modsatrettet tendens med en stigning i instant kaffe. Stigningen er det seneste år fladet ud, men instant kaffe er for mange fortsat en god og hurtig måde at få en kop kaffe, som kan nydes overalt, hvad end du er i naturen, på job eller derhjemme. 

I menuen til venstre finder du flere konkrete tal, der viser danskernes og resten af verdens kaffeforbrug – senest de nyeste tal for 2023.

I nedenstående grafik kan du se lidt mere om danskernes kaffepræferencer… hvilket brand sidder på hvilken landsdel og hvilken type kaffe foretrækker vi?


Klik på billedet for at se det i større format.

Er du lærer?

Dansk Kaffeinformation stiller gratis tværfagligt undervisningsforløb om kaffe til rådighed. Materialet er udviklet til fagene: geografi, biologi, samfundsfag og historie. Eleverne stifter i arbejdet med materialet bekendtskab med bl.a. handel og råvarer, sundhed, dyrkning og høst samt kaffens historie og rolle i samfundet.