Klimaet forandrer sig hastigt i de områder af verden, hvor der dyrkes kaffe. Højere temperaturer og ustabile, ekstreme vejrforhold går ud over kaffeplanterne, og giver dårligere vækstbetingelser og lavere udbytte.
Meget kan gøres for at fremtidssikre og tilpasse dyrkningen af kaffe. Såvel små som store aktører i kaffeindustrien arbejder intensivt med en lang række initiativer, herunder alternative dyrknings- og produktionsmetoder. Alligevel tyder uafhængige undersøgelser på, at vi ser ind i en fremtid, hvor det bliver svært at opretholde den nuværende produktion af kaffe på verdensplan. Den internationale klimaorganisation Climate Institute vurderer, at områderne for kaffeproduktion vil være reduceret med 50 procent i 2050, hvis udviklingen af klimaforandringer fortsætter.
Kaffens klimaaftryk
Som med alle andre fødevarer er der et miljø- og klimaaftryk forbundet med produktion, distribution, brygning og konsum af kaffe. Aftrykket varierer i størrelse afhængigt af, hvor i verden kaffen dyrkes og med hvilke produktionsformer.
Derudover er der CO2-udledning forbundet med forarbejdning og distribution af kaffe samt ved brygning af den enkelte kop.
Det er vanskeligt at gøre kaffens klimaaftryk op – både det samlede aftryk for branchen og for den enkelte kop. Mange klimadatabaser gør et forsøg når de udarbejder opgørelser og sammenligner fødevarernes klimaaftryk.
I 2021 udgav Danmarks grønne tænketank, CONCITO, Den Store Klimadatabase med livscyklusanalyser af over 500 fødevarer. Se her hvordan de opgør aftrykket på et kilo ristet, formalet kaffe til 3,18 kilo CO2 ækvivalent – LINK. I beregningerne tager CONCITO metodisk udgangspunkt i CLCA, som er markedskonsekvenserne af produktet.
I 2025 forventes Fødevarestyrelsens nye klimamærke at blive lanceret – LINK. Det nye klimamærke beror metodisk på den såkaldte ALCA-tilgang, der undersøger klimabelastningen ved det specifikke produkt.
Også Analyseinstituttet Sphera har lanceret en ALCA-analyse, der viser, at en kop kaffe har et klimaaftryk svarende til omkring 100 gram CO2 ækvivalent – samme niveau som et glas juice.
Kaffens klimaaftryk fordelt på værdikæden:
1. Dyrkning
2. ILUC – Indirekte arealanvendelse
3. Transport
Dyrkning
Den CO2-udledning, der er forbundet med dyrkning af kaffe, afhænger blandt andet af de geografiske forhold og produktionspraksis. Kaffeplanter kræver meget vand, og da vandingsprocessen ofte er ressourcekrævende, er den en kilde til CO2-udledning.
Brug af kunstgødning, især de syntetiske, nitrogenbaserede gødningsformer, er også en kilde til CO2-udledning. Endelig kan det have betydning for klimaaftrykket, om der anvendes traditionelle eller intensive dyrkningsteknikker.
En god metode til at støtte bevarelsen af biodiversitet i områder med kaffedyrkning er anvendelse af såkaldte skyggetræer. Når kaffeplanter vokser i symbiose med større træer, der holder på regnvandet og giver skygge, får de gode vækstbetingelser og behovet for pesticider mindskes.
Andre dyrkningsteknikker kan være mindre skånsomme for biodiversiteten, men kan til gengæld give et højere udbytte, der mindsker behovet for at inddrage ny jord til kaffedyrkning.
ILUC – Indirekte arealanvendelse
Verdens forbrug af kaffe er over de sidste 10 år vokset med 21,5 %, og forventningerne er, at der i 2022/2023 bliver konsumeret hele 10,7 milliarder kilo kaffe – LINK.
I takt med at efterspørgslen stiger, og klimaet forringer kaffeplanternes vækstbetingelser, stiger behovet for at inddrage landbrugsjord eller rydde skov til kaffedyrkning.
Foruden tabet af biodiversitet, fører afskovning også til frigivelse af lagret kulstof fra træer og jord til atmosfæren. Indirekte arealanvendelse er således den andenstørste kilde til kaffens CO2-udledning.
Transport og distribution
Den tredjestørste kilde til CO2-udledning kommer fra transport og distribution af kaffebønner fra de kaffeproducerende lande til forbrugere rundt omkring i verden. Brasilien er verdens største producent af kaffe og dyrker mere end 40 % af verdens samlede produktion. Den største andel af kaffe eksporteres til Europa, der står for 45 % af forbruget. Danmark er et af de lande i verden, hvor der drikkes mest kaffe.
Der er gode muligheder for at reducere den CO2-udledning, der er relateret til transport og distribution af kaffe, selvom det vil tage tid. Der er gode takter i shippingsektoren, hvor nye containerskibe kan sejle på grønne brændstoffer, og til lands, hvor el-lastbiler så småt kommer på vejene i lande med veludbygget ladeinfrastruktur, bl.a. i Danmark.