Den øgede bevidsthed om kaffe ses måske tydeligst i den udbredelse, som stempelkande- og espressokaffen har fået i de senere år.
Stempelkanden gør det muligt at styre meget præcist, hvor længe kaffen skal udsættes for kontakten med det mellem 92 og 96 grader varme vand. De mest avancerede bruger et lille stopur. Hvis kanden er ordentlig ren, hvis kaffen er god og frisk, kværnet lige før brygningen, kan man få de gode smagsstoffer ud i væsken og slippe for resten. Fire minutter med en kornstørrelse på 1-2 mm er meget passende. Stempelkandekaffen giver lidt fin grums i den sidste kop, men også en lækker, tyk konsistens, som maskinkaffen ikke kan hamle op med.
Espressobrygmetoden er en italiensk opfindelse fra efterkrigstiden, der i de seneste 10-15 år er blevet almindelig også her i landet, ikke blot på caféer, men også i private hjem.
To af Danmarks største kendere, Rasmus Kjær og Jens Henrik Thomsen, betegner i deres bog Kaffe espressoen som kaffernes eliksir. Den ægte espresso skal presses igennem bønnerne ved et tryk på 9 bar og har en gennemløbstid på 20-30 sekunder. Når det lykkes, når både kaffen, kværnen, maskinen og baristaen er god, får ingen anden bryggemetode så meget af den ønskede smag ud af bønnerne. Inkarnerede espressodrikkere påstår, at de ser et glimt af Paradis.
Ifølge Kaffeklubbens forbrugerundersøgelse er de nye bryggemetoder slået tydeligst igennem i hovedstaden, hvor en fjerdedel af kaffen i dag brygges på stempelkande – det er kun hver femtende kop i byer med færre end 10.000 indbyggere, der har samme ære. Men tag ikke fejl: Stempelkanden findes i dag i hvert andet danske hjem.
Mere overraskende er måske, at hver sjette hustand har en espressomaskine stående. En ven, der er præst i et jysk landsogn, beretter, at det ikke længere er staldanlægget eller den nye traktor, der vises frem, når han aflægger besøg på gårdene. Espressomaskinen står blank og skinnende i de landkøkkener, som danskerne har brugt hundredevis af millioner på i løbet af de sidste halve snes år. Selv blandt fornuftige folk i jyske landsogne.
Danskerne har således til en vis grad fulgt kaffeindustriens opfordring om at tage „caféen med hjem”. Men kun til en vis grad. Det er tydeligt – og jo egentlig rimeligt nok – at vi drikker noget andet hjemme end ude, hvor kaffemaskine-filterkaffen kun foretrækkes af ca. hver fjerde.
Lige så mange drikker cappuccino, der for alvor dukkede op i 1980’erne med den nye cafébølge, mens hver femte er til caffé latte – fanskaren omkring kaffenørdernes yndlinge, espressoen og stempelkandekaffen, er nogenlunde lige så stor tilsammen.
Det er særlig kvinderne, der fører an i den nye trend omkring det fløde-bløde (og søde), kun fire ud af ti bruger det aldrig mod seks ud af ti blandt mændene. Men hvor kvinderne går, følger vi mænd jo efter.
Ovenstående afsnit er et uddrag (s.150-153) af bogen ”Livet er ikke det værste man har – Kaffens kulturhistorie i Danmark 1665-2015” (2007) af Jacob Andersen.