Kaffeklubbens store forbrugerundersøgelse viste, at det navnlig er filterkaffe, der drikkes derhjemme, og at det typisk er det vante mærke, der drikkes. Omkring halvdelen af forbrugerne er så meget vanedyr, at de skifter butik, hvis den sædvanlige kaffe savnes på hylden. Man hænger mere ved kaffen end ved supermarkedet (et forhold, supermarkedet er pinligt bevidst om).
Der er dog også en lille tredjedel, der kan lokkes af et billigt tilbud, og en lille femtedel, der kan lokkes af et spændende tilbud. Ikke så overraskende bliver tilbøjeligheden til vanedrikkeri mere udpræget med alderen, men måske kan det udfordre vanetænkningen en smule, at omtrent næsten hver tiende i aldersgruppen over 60 foretrækker at gå på eventyr blandt de nye og spændende kaffer, frem for at følge vanens nedtrampede stier.
Kaffen er for to tredjedeles vedkommende malet og vakuumpakket. Frysetørret instant kaffe spiller dog en voksende rolle. Historisk er den blevet anset for en slags nødkaffe, der måtte tolereres ved fronten eller på rejser i det ydre rum, men fra begyndelsen af 1990’erne er forbruget vokset fra at udgøre et par procent af forbruget til næsten fem procent i dag. Det er især de unge, der drikker instant kaffe – måske fordi de bor småt og alene, måske fordi de synes, at de har for travlt til den ægte vare, måske fordi de stadig har meget at lære. Det er også hjulpet stærkt på vej af massiv PR fra markedsgiganten Nestlé, der også løbende udbyder nye smagsvarieteter – eller måske snarere smagsrariteter – der rammer den unge smag. Det skal retfærdigvis tilføjes, at nogle af mærkerne faktisk ikke længere smager helt så modbydeligt, som mange nok husker.
Også de hele bønner har fået en renæssance. I mange år mødte man dem mest i lidt sofistikerede butikker som Irmas, hvor en kaffemølle gjorde det muligt for entusiasten at få friskkværnet kaffe med hjem – mens alle andre kunder fik lov at inddrikke duften. I de senere år har hele bønner udgjort godt ti procent af kaffesalget til hjemmene, herunder en enkelt procent i form af de mørkristede til espressobrug. Kaffesalget i form af små kaffebreve, såkaldte pods, og lignende ligger på nogle ganske få procent.
Ovenstående afsnit er et uddrag (s.144-145) af bogen ”Livet er ikke det værste man har – Kaffens kulturhistorie i Danmark 1665-2015” (2007) af Jacob Andersen.