• Log ud

  • Cirkulære 8 2018

    Cirkulære 8 (16. marts 2018)

    Forekomst af rester af trimesium i te og herbal infusions

    Vi vedhæfter til orientering THIE’s Cirkulære nr. 06/2018 af 12. marts 2018, hvori dette emne omtales.

    De tyske myndigheder har testet te og herbal infusions i relation til forekomst af trimesium i henhold til en ny metode og har fundet en del prøver, der viser sig at indeholde trimesium.

    Man siger, at te (Camellia sinensis) i høj grad er påvirket.

    Trimesium er et stof, der tidligere har været brugt som en mulig ”counter ion” i produktionen af glyfosat. Pesticidforordningen (396/2005) foreskriver en MRL på 0.05 mg/kg for trimesium i te og herbal infusions. De fleste prøvetagninger viser ikke forekomst af glyfosat, og studier foretaget af industrien understøtter formodningen om, at den trimesium, der er registreret, kommer fra andre kilder end anvendte pesticider.

    Emnet har nu fået europæisk bevågenhed og var på dagsordenen for mødet i Den Stående Komité i februar måned.

    THIE har udarbejdet et statement om emnet, og dette vedhæftes til orientering.

    Man opfordrer endvidere til, at de enkelte lande er i dialog med deres myndigheder omkring dette spørgsmål, og vi vil tage kontakt med Fødevarestyrelsen og forsyne dem med THIE’s statement.

    Tropane alkaloider

    EFSA har nu offentliggjort en videnskabelig bedømmelse af ”acute dietary exposure to TA”. Den omfattende rapport baserer sig på mere end 39.000 analyseresultater vedrørende 31 forskellige tropane alkaloider, der er samlet ind i 13 forskellige europæiske lande. EFSA konkluderer, at te og herbal infusions er en af hovedbidragsyderne til forekomsten af dette stof.

    I førnævnte THIE skrivelse redegøres nærmere for detaljer om emnet, og selve EFSA’s rapport vedhæftes tillige.0

    Med venlig hilsen/Yours sincerely,

    Advokat Niels Gade

    Tilhørende dokumenter:

    Link til tilhørende dokumenter