• Log ud

  • Cirkulære 33 2018

    Cirkulære 33 (7. august 2018)

    Offentlig høring i Europaparlamentet om børnearbejde og skovrydning i cacao- og kaffeproduktionen

    I fortsættelse af tidligere orientering i Cirkulære 32 af 13. juli 2018 fremsender vi ECF mail af 26. juli 2018 (18COUN20), hvori orienteres om den gennemførte høring angående ovennævnte emne.

    Eileen Gordon oplyser, at der ikke i den 2 timer lange høring blev refereret til kaffeområdet. Fokus er således på cacao, og i bilaget refereres til en række forhold.

    Eileen Gordon nævner, at uanset at kaffe ikke blev nævnt i høringen, bibragte den vigtig viden om hvilke fakta oplysninger, man koncentrerer sig om på dette problemområde.

    EU-Kommissionen er under pres for at skulle lovgive på dette område.

    Pesticidrester

    Vi vedhæfter ECF mail af 26. juli 2018 (18TECH30), hvori omtales EFSA’s rapport om emnet. Råkaffe omtales i rapporten på side 62, og det konstateres, at ingen maksimalgrænsegrænseværdier rapporteres overskredet.

    Det oplyses, at EFSA har udviklet et simpelt grafisk redskab, som gør brugeren i stand til at overskue de vigtigste konklusioner fordelt på lande og fødevarer.

    NCA orientering om ny udvikling i ”Prop 65 & Coffee Case”

    Vi vedhæfter ECF mail af den 27. juli 2018 (18TECH31), hvori orienteres om American National Coffee Association’s member alert angående Prop 65. NCA arbejder på at understøtte, at kaffe undtages fra mærkningsreglen, og herunder det forhold at staten Californien antager, at omfattende videnskabelig forskning har vist, at ”Exposure to carcinogens in coffee produced by and inherent in the processes of roasting and brewing coffee does not pose a significant cancer risk.”

    Med venlig hilsen/Yours faithfully,

    Advokat Niels Gade

    Link til tilhørende dokumenter