• Log ud

  • Cirkulære 8 2018

    Cirkulære 8 (13. marts 2018)

    Alkrylamid

    Vi vedhæfter ECF 18TECH05, hvori orienteres om seneste status på opfølgningstiltag omkring den vedtagne forordning vedrørende benchmark values for akrylamid.

    De guidelines, som Kommissionen har stillet i udsigt, er desværre ikke fremkommet endnu, og der foreligger ikke nogen tidsramme herfor, herunder ikke sikkerhed for at de fremkommer før reglernes implementering den 18. april 2018.

    Det oplyses, at fødevareorganisationer i Tyskland og Finland har udarbejdet deres egen fortolkning af reglerne, som de vil dele med Kommissionen. Det formodes, at definitionen af fødevareoperatører (FBO) vil tage hensyn til segmentets små og mellemstore fødevareoperatører.

    I henhold til Kommissionens henstilling 2003/361 er definitionen af SME virksomheder defineret som følgende:

    Antal beskæftigede og finansielle tærskler til afgrænsning af virksomhedskategorierne

    1. 1.    Kategorien mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV’er) omfatter virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR.
    1. 2.    I kategorien SMV’er forstås ved små virksomheder, virksomheder som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. EUR.
    1. 3.    I kategorien SMV’er forstås ved mikrovirksomheder, virksomheder som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR.”

    FDE vil først offentliggøre en toolbox på dette område, når de føromtalte guidelines foreligger fra EU-Kommissionen.

    Furan og alkyl furan

    Dette omtales i førnævnte ECF 18TECH05, hvor det oplyses, at FDE ønsker data til publicering i en videnskabelig publikation som støtte, når EFSA formentlig udsender sin anden opinion omkring furanområdet med flere detaljer om såkaldte alkyl furaner. FDE afventer tilbagemelding fra forskellige sektorer omkring begrænsningstiltag.

    ECF overvejer etablering af et databibliotek på dette område. Man afventer, at ISIC offentliggør resultater af studier omkring ”Furan exposure from coffee consumption: Comparison between coffee brewed using filter and fully automatic machines and impact of consumption behavior.”

    Med venlig hilsen/Yours sincerely,

    Advokat Niels Gade

    Tilhørende dokumenter:

    Mail 26.02.2018 Eileen Gordon, ECF Re 18TECH05 – FDE Process Contaminants meeting update