Salg og værdi

Det er ikke for sjov, at kaffe har fået øgenavnet “Det sorte guld”.

For danskerne bruger rigtig meget tid og penge på deres elskede kaffe. I 2019* brugte danskerne mere end 2 milliarder kroner på kaffe, hvorfor kaffe er en af de enkeltråvarer, vi bruger flest penge på.

Ikke overraskende står den formalede kaffe for den største omsætning. Danskerne køber for over 1 milliard kroner formalet kaffe, som udgør 52% af den samlede omsætning. Instant kaffe står for 490 millioner og har derfor en markant plads i markedet. De hele bønner står for 13% med 294 millioner, mens kapselkaffe steg i 2019 og nu udgør mere end 163 millioner.

 

Klik på graf for stor størrelse.

* Opgørelse af danskernes kaffeforbrug repræsenterer salg via dansk detailhandel og ikke andre kanaler. Det betyder at den store mængde kaffe der drikkes på caféer, restauranter og på arbejdspladsen ikke er indeholdt i opgørelsen.

Er du lærer?

Dansk Kaffeinformation tilbyder et spændende tværfagligt undervisningsforløb om kaffe. Materialet er udviklet til eleverne i udskolingen og inddrager elementer fra geografi, biologi, samfundsfag og historie. Eleverne vil i materialet stifte bekendtskab med bl.a. handel og råvarer, sundhed, dyrkning og høst samt kaffens historie og rolle i samfundet.